Vejen til Fårup Skole og Børneby
Her kan du læse om transport til Fårup Skole og Børneby, skolebus, parkering og øvrige forhold, der har betydning for vejen til skole.
Parkering
Der er parkeringspladser på Gøgevej, Skolebakken og Bakkegårdsvej. Skolens brugere opfordres til primært at benytte sig af førstnævnte.
Det er ikke tilladt at parkere i skolegården i tidsrummet 6.15-17.00
Gratis transport til skole
Elever har ret til gratis transport til og fra skole, hvis vejen mellem skole og hjem har en vis længde, eller hvis vejen er vurderet som trafikfarlig.
For at få gratis kørsel er det et krav, at eleven går på den skole, hvis distrikt han/hun tilhører. Går eleven på en anden skole end distriktsskolen, skal forældrene selv betale for transporten.
Læs mere om reglerne for transport til skole på Randers Kommunes hjemmeside.
Skolebus
Der går skolebus til Fårup Skole og Børneby.
Du kan se køreplanen for skolebussen på Midttrafiks hjemmeside.
I den udarbejdede skolebusplan er der kun taget hensyn til transport af skoleelever til og fra kommunens skoler. Skolebusserne vil dog stadig kunne benyttes af alle kommunens borgere i det omfang, der er plads. Der vil dog kun blive kørt til de lokaliteter, der er elever til.
Snevejr
Hvis vejret giver transportproblemer, kan Børn og Skole aflyse skolekørslen. Dette meddeles i Østjyllands Radio, P4 kl. 06.30 eller 07.30. Hvis det skulle blive nødvendigt at sende buseleverne hjem før tiden på grund af vejret, vil der blive taget særligt hensyn til de yngste. Hvis de yngste elever ikke kan sendes hjem, fordi der ikke er nogen hjemme, forventer vi, at forældrene henter dem ved normal skoletids ophør, medmindre man har en aftale om, hvor de kan gå hen (bør meddeles til kontaktlæreren).
Skolen er åben og fungerer altid med de elever, der møder op. Forældrene må selv vurdere, om det er forsvarligt at sende børnene af sted. Giv jeres børn besked på, hvad de skal gøre, hvis busserne er forsinkede eller ikke kommer.
Sikker trafik
På sikkertrafik.dk kan du læse mere om trafiksikkerhed for skoleelever og bl.a. finde oplysninger om cykelprøve, skolepatruljer og meget mere.