Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 6. februar 2023.

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.

Udviklingsmål

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

Højne elevernes faglige progression særligt med fokus på dansk og matematik

Vi ønsker at øge sociale kompetencer gennem sproglige kompetencer.

Målet er at give alle elever lige muligheder for at udvikle sig fagligt, sprogligt og derigennem øge sociale kompetencer. Her arbejdes med forskellige indsatser fokuseret omkring aftalemålene samt dansk og matematik. Målet er, at vi gennem fokus på sproget og sproglig udvikling øger elevernes sociale kompetencer og dermed øger den enkeltes muligheder for at indgå i fællesskaber (jf. fællesskaber for alle). Skolen ønsker at se elevernes fremgang i både nationale undersøgelser samt i interne prøvehandlinger.

Øge børnenes sociale kompetencer gennem sproglig udvikling i børnehaven

Målet er, at børnene får flere og bedre sproglige kompetencer, herunder sprogforståelse, øget ordforråd og kommunikative kompetencer gennem sproglige indsatser og øget forældresamarbejde