Bevægelse og leg
Bevægelse i løbet af dagen skal fremme sundhed blandt børnene og understøtte deres motivation, trivsel og læring.
Børnebyen bruger bevægelse som et meningsfuldt redskab i dagligdagen, der skal være med til at sikre sundhed og trivsel samt understøtte læring og udvikling for alle.
Skole:
Bevægelse kan indgå i undervisningen på flere måder:
- Lærerne kan lægge bevægelsessekvenser ind i fagundervisningen for at understøtte den faglige læring og træning. Det kan for eksempel være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i løbet af undervisningstiden.
- Bevægelse kan være en del af den understøttende undervisning.
- Bevægelse kan foregå i samarbejde med det lokale foreningsliv (som f.eks. idrætsforeninger eller kulturforeninger) og strække sig over længere tid.
Bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdet, på naturarealer og i klasseværelset.
Børnehave, førskole og SFO:
I børnehave, førskole og SFO er legen omdrejningspunktet for børnenes udvikling og trivsel. Vi har fokus på at vi understøtter børnenes sociale relationer og komptencer igennem leg.
I børnehave, førskole og SFO har børnene mulighed for mange forskellige aspekter af bevægelse. Det kan både være fysisk og sansemæssigt og med fokus på det gode lege- og læringsmiljø.