Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning og ses derfor som en integreret del af undervisningen. Faget kommer i bevægelse. Her tænkes ikke idræt i traditionel forstand, men på at eleverne er fysisk aktive i deres læring. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i skolegården, i gymnastiksalen, i lokalområdet, i naturarealer og i klasseværelset.
Undervisningsministeriets regler for bevægelse
Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Dette skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration. Motion og bevægelse kan være mange ting, og det er ikke nærmere reguleret i lovgivningen, hvad der ligger i motion og bevægelse. Der skal dog være tale om bevægelse, der ligger udover det, der almindeligvis kræves af en undervisningssituation. Dette gælder ikke faget idræt.
Skolernes pligt til at sikre, at eleverne får motion og bevægelse hver dag, kan opfyldes både i undervisningen i fagene, herunder idræt, og i den understøttende undervisning.
Tilrettelæggelsen af motion og bevægelse kan variere fra klassetrin til klassetrin.
De 45 minutter om dagen er et gennemsnit, som beregnes over hele skoleåret og er eksklusiv pauser. Hvis skoleåret har 200 skoledage, så skal eleverne bevæge sig 150 timer om året. Udgangspunktet er dog, at eleverne skal deltage i motion og bevægelse hver dag. Derfor er der i reglerne angivet en daglig tid og ikke en årsnorm. Kravet kan dog afbrydes i emneuger, under praktikophold, på lejrskoler og lignende. Idrætsdage og temauger, hvor eleverne bevæger sig meget, kan dog indgå i kravet om de 45 minutter.