Mad

Det er vigtigt for børnenes trivsel, at de i løbet af dagen får noget sundt og nærende at spise, så de kan holde til en lang dag.

På Fårup Skole har vi to elevstyrede boder med salg af mad- og drikkevarer i frugt- og spisepauserne, hvor overskuddet går til klassens lejrskole/studietur.

6. klasse bestyrer en bod på mellemtrinnet og 8. klasse en i udskolingen.

Madordning

Fårup skole har en samarbejdsaftale med skolemad.nu om levering af skolemad mandag-fredag.

Skolemad.nu er et online madbestillingssystem specielt designet til skoleelever og deres forældre. Med fleksible muligheder for madbestilling fra dag til dag eller flere uger frem i tiden, er skolemad.nu det nemme naturlige alternativ til den klassiske madpakke.

Madleverandøren laver friske og lækre madpakker, som leveres på skolen inden spisefrikvarteret.