Antimobbestrategi

Formål

• Vores antimobbestrategi skal fremme trivslen i Fårup Skole og Børneby. Den skal sikre, at vi lever op til vores værdigrundlag, og værdierne læring, engagement, respekt og at den enkelte bidrager i trivselsarbejdet.
• Vi vil sikre os, at vi opdager mobning, så vi kan stoppe det.
• Vi vil sikre os, at vi har en fast strategi og procedure, som er kendt af alle elever, forældre og personale.
• Dialog er det vigtigste i arbejdet med trivsel. Trivsel handler både om faglig trivsel og social trivsel.

Målsætning

• Fællesskabet er for alle – vi viser hinanden respekt.
• Fællesskabet bidrager alle til – det, du gør og siger, betyder meget.
• Alle kan lære at bidrage til det gode fællesskab – øvelse gør mester.
• Vi taler pænt til hinanden – tonen og sprog betyder meget for alles trivsel.
• Vi hilser på hinanden om morgenen – hej og et smil er genvej til en god relation.
• Vi taler sammen om det, vi kan være uenige om, så vi ikke når højt op ad konflikttrappen

Skolens forståelse af begreber omkring mobning og hvorfor kan mobning opstå?

Trivsel

Trivsel handler om at vi alle har det godt i Fårup Skole og Børneby. Derfor betyder det uendeligt meget, at der er plads til alle i fællesskabet. Fællesskabet bygger på, at vi har gode relationer til hinanden: at vi med vores sprog og kropssprog viser hinanden respekt. Trivsel definerer vi på denne måde med udgangspunkt i Fårup Skole og Børnebys værdier: læring, engagement, respekt og at den enkelte bidrager

Mobning

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn eller voksen bliver udstødt fra fællesskabet.

Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.
En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en hvis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer

Konflikt

Når vi ikke er enige, så kan det skabe en anspændt situation mellem to eller flere personer. Hvis man ikke selv kan løse uenigheder, så opstår der en konflikt. Det kan vokse til skænderi, sladder, uvenskab, grimt sprog, slåskamp og flugt. Vejen væk fra konflikten er vigtig. Vejen væk kan findes med hjælp fra en kammerat eller fra en voksen.

Vi bruger f.eks. konflikttrappen og anerkendelsestrappen, så vi med en illustration hurtigt kan se hvor langt konflikten har udviklet sig, og hvad der skal til for at vi finder vej ind i det gode fællesskab igen.

Konflikter kan dreje sig om venskab/uvenskab, aftaler/regler der brydes eller misforstås, drilleri, slagsmål/vold, tyveri, negativ omgangstone, kamp om spil/legeredskaber/pc osv., at være udenfor/indenfor i en gruppe, hvem man skal arbejde sammen med, hvordan en opgave skal laves.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber og hos den enkelte

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være

• En klasse kan udvikle en hård tone og omgangsform, fx en meget hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på.
• Eleverne i klassen kan være meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin: En vogterkultur.
• Stærkt negativ domineret hierarki i klassen, hvor få dominerende elever styrer tonen, og hvad der er ’rigtig og forkert’ i klassen og hvem, det er godt at være sammen med.
• Et socialt undervisningsmiljø fyldt med mange konflikter og uoverensstemmelser, evt. mellem bestemte elever eller grupper af elever.
• En manglende omsorg og interesse for hinanden i forhold til at inddrage og involvere hinanden i klassens interesser og fællesskab.
• En meget opsplittet klasse, med enkelte ensomme elever, eller elever, der altid bliver valgt fra i gruppearbejde, bliver hakket på, eller på anden måde isoleres fra det øvrige fællesskab i klassen, fx i frikvarteret.
• Hvis nogle elever konstant må have hjælp fra voksne til at håndtere det sociale liv i skolen.
• Hvis en eller flere elever konstant møder ustabilt frem til undervisningen.
• Mister engagement og nærvær i skolen.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte kan være

• Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:
• fx
• Deltager ikke i lege og sociale aktiviteter
• Trist, ensom eller nervøs adfærd
• Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
• Skiftende adfærdsmønstre

Digital mobning

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Tegn på digital mobning kan være

• Skrive grimme ting om og til hinanden
• Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
• Tage billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
• Stalking på sociale medier

Forebyggelse af mobning

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

• Alle klasser har klasseregler/sociale mål
• Alle klasser holder klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
• Alle elevers alsidige udvikling er en del af elevens elevplan
• Alle elever har mulighed for elevsamtale/elevsamtaler med en lærer eller pædagog
• Forældre orienteres om klassens sociale liv, trivsel, sociale og faglige mål til forældremøder
• Trin for Trin eller andet relevant undervisningsmateriale jf. udvikling af sociale kompetencer anvendes i indskolingen
• Aktiviteter der styrker relationer og fællesskab indgår i undervisningen løbende – herunder i UUV-lektionerne med to voksne samt i trivsels temadagene i begge semestre
• Trivselsgrupper
• Hytteture, lejrskole og ture ud af huset prioriteres fordi det styrker sammenholdet i en faglig sammenhæng
• Klassens årsskema "Håndtering af mobning" ("Sådan håndterer vi mobning i xx klasse")
• Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det
• Klasseledelse
• Fagligt samarbejde i klasseteamet og i afdelingen om trivsel og fælleskabsaktiviteter
• AKT-lærer på skolen.

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen:

Ledelse

• Alle klasser har klasseregler/sociale mål
• Trin for Trin eller andet relevant undervisningsmateriale jf. udvikling af sociale kompetencer anvendes i indskolingen
• Hytteture, lejrskole og ture ud af huset prioriteres fordi det styrker sammenholdet i en faglig sammenhæng
• Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det
• AKT på skolen.
• Orienteres om mistanke om mistrivselAntimobbestrategi  - webskabelon.docx

Personale

• Alle klasser har klasseregler/sociale mål
• Alle klasser holder klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
• Alle elevers alsidige udvikling er en del af elevens elevplan
• Alle elever har mulighed for elevsamtale/elevsamtaler med en lærer eller pædagog
• Forældre orienteres om klassens sociale liv, trivsel, sociale og faglige mål til forældremøder
• Trin for Trin eller andet relevant undervisningsmateriale jf. udvikling af sociale kompetencer anvendes i indskolingen
• Aktiviteter der styrker relationer og fællesskab indgår i undervisningen løbende – herunder lektioner med to voksne samt i trivsels temadage
• Trivselsgrupper
• Klassens årsskema "Håndtering af mobning" ("Sådan håndterer vi mobning i xx klasse")
• Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det
• Klasseledelse
• Fagligt samarbejde i klasseteamet og i afdelingen om trivsel og fælleskabsaktiviteter
• Mulighed for henvendelse til skolens AKT.
• Tage kontakt til ledelse ved mistanke om mistrivsel se Antimobbestrategi  - webskabelon.docx

Børn og unge

• Alle klasser har klasseregler/sociale mål
• Alle klasser deltager i klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
• Alle børn og unge har mulighed for elevsamtale/elevsamtaler med en lærer eller pædagog
• Indgå i aktiviteter der styrker relationer og fællesskab
• Trivselsgrupper
• Deltage i hytteture, lejrskole og ture ud af huset.
• Fagligt samarbejde i klassen og i afdelingen om trivsel og fælleskabsaktiviteter
• Mulighed for samtale/samtaler med AKT på skolen.

Forældre

• Skal understøtte klassens/gruppens regler/sociale mål
• Deltage i klassemøder, børnemøder i et forpligtende fællesskab
• Forældre bidrager til klassens/gruppens sociale liv og trivsel
• Understøtte arbejdet med trivselsgrupper
• Prioriterer hytteture, lejrskole og ture ud af huset fordi det styrker sammenholdet
• Forpligtet forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det.
• Mulighed for at tage kontakt til personale ang. generel trivsel.

Fællesbestyrelsen

Fællesbestyrelsens opgave er at understøtte skolen for alle. Positiv omtale af Fårup Skole og Børneby fremmer den gode relation og et positivt fællesskab. Derfor lægger vi i fællesbestyrelsen vægt på:

• at antimobbestrategien er synlig
• at forældrene inddrages
• at der bruges tid på forældremøder til at have dialog om antimobbestrategien.